Hackschooling - et oprør, der kan tegne fremtidens uddannelsessystem
Det danske uddannelsessystem kritiseres for at være firkantet og ufleksibelt. Det fravælges af nogle unge, der i stedet hacker sig til viden og kompetencer, der kan være eftertragtede på det arbejdsmarked, der venter på den anden side af skolebænken.
Hackschoolere fravælger uddannelsessystemet. Store auditorier med 300 elever og en underviser er ikke attraktive rammer for alle. Foto: Mikkel Nygaard.
Af Mikkel Nygaard og Anes Zizak
I det gamle TV-studie på Politikens redaktion i København sidder 23-årige Johannes Skov Andersen. Johannes er souschef og videojournalist på Politiken. Han har mere end seks års erfaring med professionel journalistik, selvom han ikke har været en del af det etablerede uddannelsessystem, efter han blev student i 2014.
“Man kan godt sige, at jeg har sprunget nogle trin over. Men jeg har gjort det systematisk. Jeg kunne se muligheder ved at fravælge en uddannelse. Jeg fik flere og rigere erfaringer og undgik at blive et mængdevareprodukt,” siger Johannes Skov Andersen.
Johannes har taget en genvej ved at hacke sig til viden og uddannelse. Han betegner sig selv som en hackschooler. Det er en tendens, som flere eksperter peger på som et oprør mod det danske uddannelsessystem.
Da Johannes Skov gik i gymnasiet, stod han i spidsen for en ungdomsproduktion på 50 mand. Foto: Johannes Skov Andersen
Johannes vidste tidligt, at han ville være journalist. Han blev drevet af sin interesse og kunne ikke vente med at komme i gang. Derfor tog han affære allerede i niende klasse.
”Hvis jeg ville i gang med det her, var jeg nødt til at læse. Jeg gik ned og købte de fleste af bøgerne fra førsteårspensum på Journalisthøjskolen og gav mig i kast med dem,” siger Johannes.
Et fravalg af firkantede rammer
Hackschoolerne plukker de kompetencer, de har brug for, når de har brug for dem.
“De ser på, hvad der skal til for at kunne arbejde med det, de gerne vil. De opsøger kompetencer udenfor uddannelsessystemet, der kan tage dem hen, hvor de gerne vil være,” siger Rie Thomsen, professor i uddannelsesvidenskab på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.
Johannes Skov Andersen fravalgte en uddannelse, fordi han allerede følte sig så fagligt påklædt, at han kunne lede en ungdomsproduktion. Selvom det til tider var mere besværligt, kunne han arbejde professionelt med journalistik, inden han færdiggjorde gymnasiet. Det fandt han ikke muligt ved at følge det etablerede uddannelsessystem.
En af de store udfordringer ved uddannelsessystemet er de mange år på skolebænken. Det mener Lene Veldt, der er UU-vejleder og en del af bestyrelsen hos Danmarks Vejlederforening.
“Der er et helt system omkring unge, der ønsker at få dem i en bestemt retning. Der er bare nogle unge, der bryder med hele systemet – blandt andet fordi det går for langsomt. En hackschooler tvivler på, om det er nødvendigt med otte års uddannelse,” siger Lene Veldt.
Professor i Uddannelsesvidenskab Rie Thomsen peger på, at uddannelsessystemet har mangler i forhold til det arbejdsliv, der følger.
“Man starter på en uddannelse, gør den færdig og fortsætter over i et arbejde, der passer til. Det er, hvad der forventes af de unge. Problemet er, at det ikke nødvendigvis er sådan, karriereudvikling foregår,” siger Rie Thomsen og tilføjer:
“Vi har at gøre med en forestilling om linearitet – at det ene følger det andet i en linje, men at udvikle et arbejdsliv er meget mere på kryds og tværs.”
Jonas Rygaard fra Fremtidsfabrik er medforfatter af bogen Hackschooling - sådan gør Generation Z oprør, der i 2016 kastede lys over fænomenet i Danmark. De stødte på nogle unge, der vidste, hvor de gerne ville hen. Men der var ingen uddannelse dertil.
“Vi mødte nogle unge, der følte, at deres behov ikke blev opfyldt i uddannelsessystemet. Som hackschooler sætter man sig selv i centrum, og så er uddannelsen med udgangspunkt i mig. Omvendt består uddannelsessystemet af nogle kasser med forskellige fag. Her skal man finde den kasse, man kan komme i,” forklarer Jonas Rygaard.
Fremtidsfabrik har til huse i Studiestræde i København. De har specialiseret sig i viden omkring Generation Z, der er født mellem 1994 og 2004. Foto: Anes Zizak
Johannes Skov Andersen beskriver uddannelsessystemet som “fucking firkantet” og uden fleksibilitet til dem, der er gode til at opsøge tingene selv. Han anerkender, at uddannelser har et højt niveau, men ser samtidig klare udfordringer.
“Et af de største problemer ved vores uddannelsessystem er, at der ikke er plads til folk, der gør noget ved siden af. Der er ikke plads til dem, der har noget, der minder om en fuldtidsbeskæftigelse. Der er ikke plads til dem, der er interesserede i nogle fag, men ikke hele pakken. Det er meget firkantede pakkeløsninger,” siger Johannes Skov Andersen.
"Uddannelsessystemet risikerer at blive parkeringsplads"
Nogle virksomheder prioriterer unikt sammensatte profiler. De ansætter kandidater, som ikke nødvendigvis har fulgt den lineære vej gennem uddannelsessystemet.
Rie Thomsen fastslår, at unikke profiler er eftertragtede på arbejdsmarkedet.
“Virksomhederne vil gerne have folk, der ligesom hackschoolere har gjort sig nogle erfaringer fra forskellige steder og bruger netop de erfaringer i arbejdslivet til at søge job hos dem,” siger Rie Thomsen.
Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Mads Peter Klindt understreger, at der vægtes forskelligt, når virksomhederne ansætter nye kandidater.
“Virksomheder hyrer meget gennem netværk og kigger oftest på tidligere erfaring og kompetencer. Ikke blot kompetencer, man har fået gennem uddannelse,” forklarer Mads Peter Klindt.
Reham Breko, der nu arbejder for Yelp i Silicon Valley, har i sin tidligere stilling som HR-manager for virksomheden Visma, ansat flere hackschoolere. Eksamensbeviset har ikke den samme værdi som tidligere, mener hun.
“Man skal kigge på individet. Man skal skide på det CV, vedkommende kommer med, og i stedet tænke på de kompetencer, der kan gavne virksomheden”, siger Reham Breko.
Hackschoolere har gode muligheder for at trives og vinde på et arbejdsmarked, hvor hvem, man er, vægtes tungere end hvad, man er. Det mener Anders Hvid, der er CEO for Dare Disrupt og dansk ambassadør for Silicon Valley-tænketanken Singularity University.
“Jeg tror, at det er en genial kompetence at være i stand til at researche et område og lynhurtigt tilegne sig et overblik og navigere i det. Her excellerer hackschoolere,” siger Anders Hvid.
Fremtidsfabrik har blandt andet udgivet bøger og undervisningskoncepter om temaer som hævnporno, sugardating og hackschooling. Foto: Mikkel Nygaard
David Wind, der er CEO i virksomheden Peergrade tror og håber på, at ”arbejdsmarkedet bevæger sig i en mere rationel retning”, hvor man ikke hyrer folk, fordi der står en uddannelse på papiret, men fordi de har nogle kompetencer, der giver mening.
Ifølge Jonas Rygaard fra Fremtidsfabrik kan det have store konsekvenser for uddannelsessystemet.
“Et realistisk skrækeksempel er, at de dygtigste får tilbudt muligheder udenom det offentlige uddannelsessystem i virksomheder, der gerne vil investere i de dygtigste. Uddannelsessystemet risikerer at blive parkeringsplads for dem, der ikke fik netværket sig de muligheder,” siger Jonas Rygaard og tilføjer:
“Det er vigtigt for uddannelsessystemet, at de kommer op i gear og faktisk får tilbudt sig selv på en fleksibel måde.”
Fremtidens uddannelsessystem
Tendenser som hackschooling betragtes som oprør mod uddannelsessystemet. Der er bred enighed om, at systemet kan blive bedre, hvis det bliver suppleret af elementer fra alternative uddannelser som hackschooling.
UU-vejleder og bestyrelsesmedlem i Dansk Vejlederforening Lene Veldt mener, at det er hele mindsettet omkring uddannelse, viden og kompetencer, der skal justeres.
“Man kan ikke lave hele uddannelsessystemet om med et trylleslag. Kompetencer kan være bedre end uddannelsesbeviser. Jeg er bare bange for, at man simpelthen ikke ser, at de tilegner sig kompetencer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet, når de ikke er i uddannelse,” siger Lene Veldt.
Christian Dalsgaard forsker i Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Han mener ikke, der bør være forskel på, hvad man gør på uddannelsesinstitutioner, og hvad de unge gør i det fri. Foto: Mikkel Nygaard
Den anderkendelse af alternativ uddannelse finder Christian Dalsgaard, der er forskningsprogramleder i Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet, også interessant. Han ser en problematik i, at man ikke får anerkendelse for kompetencer, man selv har opnået.
“Det kan godt være, at man kan rose sine egne kompetencer til en jobsamtale, men i Danmark er vi meget glade for titler, uddannelser og grader. Det er de ting, som er selvstændige og mindre formelle, der er mest interessante,” siger Christian Dalsgaard.
Et centralt element i hackschooling er evnen til at finde den viden, man har brug for, når man har brug for den. Man stopper ikke med at uddanne sig, fordi man skal følge med udviklingen.
“Hele ideen om, at man uddanner sig som ung og derefter arbejder resten af sit liv, er på retur. Det er nødvendigt, at vi uddanner os hele tiden. Nogle mener, at vi skal uddanne os mindre som unge og bygge mere på, når vi er på arbejdsmarkedet,” siger arbejdsmarkedsforskeren Mads Peter Klindt.
For at være indskrevet på en uddannelse kræver det at opnå et vist antal ECTS-point hvert år. Johannes Skov Andersen ser pointsystemet som et problem.
“Ingen af de studier, jeg har overvejet at tage, kan lade sig gøre i dets nuværende form samtidig med, at jeg har et job. Vi mangler noget, der giver mulighed for at kunne tage en uddannelse over længere tid ved at fjerne kravet om ECTS-point,” siger Johannes Skov Andersen.
Han mener, at uddannelserne skal justeres, så man i højere grad kan lave noget ved siden af. Hvis man kan kombinere det praktiske arbejde med en formel uddannelse, mener Johannes Skov Andersen, at man vil opnå flere kompetencer og mere viden.
Christian Dalsgaard, der er forskningsprogramleder i Undervisningsudvikling og Digitale Medier, tror på samme resultat, hvis man selv kunne sammensætte de ECTS-point, man hvert år skulle opnå.
“Man kan få hybride former, hvor man selv er med til at bestemme, hvad man egentlig skal lære og trække ud af det, man lærer med selvstændige ECTS-point,” siger Christian Dalsgaard.
Et politisk skridt i den rigtige retning
Der er sket mange tiltag på området de seneste år. Det vidner om, at man fra politisk side er klar over, at uddannelsessystemet har visse mangler, mener Jonas Rygaard fra Fremtidsfabrik.
“Uddannelsessystemet er kommet hackschooling som fænomen i møde på nogle punkter. Der er kommet bevidsthed om, at der er behov for mere fleksibilitet i måden, man uddanner sig på. Ideen om, at man tager en uddannelse og så er færdig med at lære, er opløst,” siger Jonas Rygaard.
Han peger blandt andet på, at en bachelor i form af det nyeste lovtiltag kan bruges på arbejdsmarkedet.
“Det er hele mindsettet omkring, at man lærer noget, kan komme ud og bruge det, få en fornemmelse af, hvor man har sine interesser, komme tilbage og uddanne sig videre. Det giver meget bedre mening end at tage en uddannelse på fem år og håbe på, at man kan bruge sin viden i et arbejde,” siger Jonas Rygaard.
Johannes Skov Andersen har også roser til nogle af de tiltag, der er trådt i kraft.
“Jeg vil virkelig give politikerne cadeau for at lave en erhvervskandidat, som er muligheden for at kunne tage kandidaten på deltid. Det er en god tendens. Jeg mener bare ikke, at det er nok. Man skal udbrede den mulighed til langt de fleste af de almindelige bacheloruddannelser,” siger Johannes Skov Andersen.
Johannes understreger, at det er vigtigt, at man har en uddannelse.
“Folk skal selvfølgelig have en basisuddannelse. Men vi skal tænke det meget mere fleksibelt og acceptere, at vi lever i en tid, hvor alt ændrer sig så hurtigt. Uddannelserne skal følge med.”