Den 1. Juli træder en ny lovgivning i kraft. Over 100 virksomheder har skrevet under på, at de vil ansætte bachelorer og viser opbakning til, at studerende kan opnå erfaring på arbejdsmarkedet for senere at vende tilbage til skolebænken.
 

“Jeg kan godt lide idéen om at tage en kandidat eller master senere. Det er en styrke, at man har mulighed for at efteruddanne sig,” siger Christian Dalsgaard, der er lektor i Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet.

I en pressemeddelelse skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet, at lovændringen vil gøre de unge dygtigere, hvis de vender tilbage til universitet efter nogle år på arbejdsmarkedet.
 

Mads Peter Klindt, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, mener, at der er sket en udvikling i, hvordan man tænker uddannelse og at livslang læring er en central del af EU’s uddannelsesdiskurs og politik.
 

"Hele ideen om, at man uddanner sig som ung og så arbejder resten af sit liv, er på retur. Det er nødvendigt, at vi uddanner os hele tiden. Nogle mener, at vi skal uddanne os mindre som unge og bygge mere på, når vi er på arbejdsmarkedet,” siger Mads Peter Klindt.
 

Initiativet til Bachelorløftet kommer i forlængelse af udvidelsen af retskravet. Det betyder, at bachelorer kan vente tre år, inden de tager en kandidatuddannelse. Christian Dalsgaard mener, at det er et skridt i den rigtige retning.
 

“Livslang læring handler om, at man kan bevæge sig andre steder hen i sin karriere. Uddannelsessystemet skal være gearet til, at man pludselig får behov for at uddanne sig i andre retninger eller uddanne sig videre i samme felt,” siger Christian Dalsgaard.